Weekend Avisen udråber den georgiske maler, Niko Pirosmani som mirakelmager og kalder Louisianas nye udstilling en sensation. Flottere ord skal man lede længe efter

Mit første møde med Pirosmanis malerkunst skete gennem medlemsbladet Louisiana Revy. Interessant læsning, men jeg følte mig ikke umiddelbart kaldet til at smide, hvad jeg havde i hænderne, for at køre til Humlebæk og se de farverige, enkle versioner af dyr og mennesker. Ved skæbnens mellemkomst var det alligevel, hvad jeg gjorde, få dage senere. Og hvilken lykke. At tilbringe tid med Pirosmanis værker, at tage dem ind og opdage deres lys og kraft og umiddelbarhed. Det er som at træde ind i en roman af Dostojevski – en uforlignelig oplevelse, som har sat sig i krop og sjæl.

Niko Pirosmani 1862-1918, uddannet håndværksmaler, ernærede sig i ungdommen som skiltemaler. Malede også alt andet, alt hvad han så, i byens beværtninger, på torvet, i de georgiske bjerge. Han malede på sort baggrund, efter devisen ‘at male er at se’. Han så lyset og malede det frem. Han malede dyr, som han malede mennesker – og omvendt. (i.flg. en billedforklaring på udstillingen)

Pirosmani  kendte ikke til de fine saloner i Paris eller Skt. Petersborg, og kunstmiljøerne der, kendte ikke til hans eksistens. Han vagabunderede i Tblisi og omegn. nåede ikke at blive anerkendt som kunstner i sin levetid. I dag er han Georgiens nationale stolthed.