Skip to content

16 klip i sort papir udstilles på Papirmuseet i Silkeborg fra 12. juni – 28. august.

En forandret hverdag i et nedlukket land, er den røde tråd i Corona Brevenes fortælling. Corona breve opstod i måneder af frivillig karantæne, i et højst usædvanligt forår. Klippene i sort papir spejler en tid af nedlukning og usikkerhed, men også en tid, hvor vi fandt nye veje til fællesskab, fællessang og kærlig omsorg, uden fysisk kontakt. Brevene fortæller både om børn og voksnes ændrede hverdag, og henvender sig derfor til alle.

Coronakrisen kom pludseligt og chokerende. Den satte verden på den anden ende. Lukkede ned for virksomheder og samfundsfunktioner, vi aldrig havde tænkt, vi skulle undvære. Coronasygdommen, Covid19, gjorde mennesker  dødeligt syge, og tog livet af både gamle og unge. Den satte mennesker i karantæne, skabte arbejdsløshed, ensomhed, angst. Altsammen hæsligt og voldsomt.

Coronakrisen tilbød også nye perspektiver, f.eks. tid til eftertanke, tid til at trække vejret dybt og overveje livssituationer og ambitioner, tid til nytænkning og kreative indslag.

For at tale om den nye virkelighed, fik vi, under coronatiden, brug for at revitalisere gamle ord og opfinde nye. vi talte om at udvise samfundssind, holde social distance og nødvendigheden af at have værnemidler nok til alle. Disse specifikke ord er udgangspunkter for coronabrevene. Det seneste klip, inspireret af det hidtil seneste ord er ‘Coronagudstjeneste’.

Efter Silkeborg rykkede Corona brevene til Kulturhuset i Farum, og i perioden 26. november til 13. december er de udstillet på Kunsthuset Annaborg i Hillerød.

Eksempler på Corona breve –  se flere coronabreve

Phillip Faber synger for på Danmarks Fællessang

Presse klip fra udstilling af coronabreve
Presseklip fra Midtjyllands Avis, ved udstilling af Coronabreve på Papirmuseet

Back To Top