Skip to content

Tegning af grønlandsk pige med dansk dukke, inspireret af bogen Tabita, skrevet af Iben Mondrup
Dukken spiller en vigtig rolle under Tabitas opvækst. Tegning med inspiration fra Iben Mondrups roman

Tegning af en varde, inspireret af læsning om Den litterære Grønlandsekspedition
På ekspeditioner i arktiske områder er der tradition for at bygge varder, som kan bruges i navigation.

3 kreative lørdage med Tegn en Bog

Den 29. august, 12. september og 26. september, kl. 13 – 17, holdes Tegn en Bog workshops på den smukkeste plet i Hundested. Alle er velkomne!

Gennem oplæsning skal vi med Knud Rasmussen på grønlandsekspedition, og møde nogle af De nye  mennesker og landskaber, Knud og hans rejsefælder lærte at kende, på de store ekspeditioner, for mere end 100 år siden. Og vi ska’ møde Tabita og hendes grønlandske og danske familie, i Iben Mondrups stærke og knugende, seneste roman, udgivet i 2020.

Store malere har i århundreder ladet sig inspirere af litteraturen. Alle med lyst til at gøre lige så, er velkomne til at deltage. Selvom du ikke har tegnet en streg, siden du var 9 et halvt år gammel, er du hjertelig velkommen til at være. Det er du også, som allerede har genopdaget, hvor skønt det er at kombinere spændende fortællinger med tegning og fællesskab.

Workshops afholdes i Annekset ved Fyrgården i Hundested. Herfra kan du nyde Nordsjællands flotteste udsigt ned mod Knud Rasmussens Hus og udover Kattegat med retning mod Grønland, alt imens du lytter til oplæsning eller kruseduller på papiret.  Et guidet besøg i Knud Rasmussens Hus indgår som del af programmet.

Workshops sker i samarbejde mellem Knud Rasmussens Hus, Hundested Kunstforening, Frederiksværk Kunstforening, Frederiksværk Industrimuseum og Originalerweize ved Elsebeth Tank, der leder og faciliterer.

Læs mere om Tegn en bog som ide, og se eksempler på tegnede bøger TEGN en BOG

Billetter købes senest 3 dage før via: visitnordsjaelland.billetexpressen.dk/

Pris pr. deltager 125 kr. inkl. materialer og guidet tur i Knud Rasmussens Hus. For alle tre gange 300 kr. Der er et max antal på 15 deltagere per gang. Alle kan være med, både uøvede og mere øvede tegnere.

Mødested: Kl. 13 ved Annekset ved Fyrgården, Fyrstien 1, Hundested

Maleri af Harald Moltke, maler og tegner især i arktiske egne
Familiegruppe fra Thule på vandring, af Harald Moltke. Maleriet er blandt Moltkes hovedværker, det danner udgangspunkt for årets særudstilling på Knud Rasmussens Hus

Polarforsker og eventyrer Knud Rasmussen
Knud Rasmussen bliver af samtidens forskere rost for at have styrket sammenhængen mellem Grønland og Danmark af samtidens forskere

Foto af forfatter Iben Mondrup med romanen Tabita i favnen
Iben Mondrup med Tabita i favnen. Foto lånt fra Litteratursiden.dk – som skriver om Mondrups forfatterskab

Lørdag den 29. august  2020, kl. 13-17 

TEGN EN BOG – KNUD RASMUSSEN OG DE NYE MENNESKER

Knud Rasmussen havde altid tegnere med på sine ekspeditioner. Denne lørdag tager vi, der sidder om tegnebordet, rollen som tegnere på turen. Vi lytter til oplæsning og sætte små skitser på papiret.

”De nye mennesker”, Knud Rasmussens rejsebog fra ”Den danske litterære Grønlandsekspedition” 1902 – 1904 er denne lørdags inspirationskilde.

Lørdag den 12. september 2020, kl. 13-17 

TEGN EN BOG – HARALD MOLTKE OG POLARESKIMOERNE

I bogen ”Grønland” fra 1906, beretter polarforsker Mylius-Erichsen og tegner Harald Moltke om sjove og barske oplevelser under ’Den danske litterære Grønlandsekspedition’ med Knud Rasmussen. Denne lørdag tegner vi, med inspiration fra ”Grønland”.  På dagens guidede tur til Knud Rasmussens Hus, præsenteres også  museets store, nyerhvervede hovedværk malet netop af Harald Moltke.

Lørdag den 26. september 2020, kl. 13-17

TEGN EN BOG – TABITA OG DET MODERNE GRØNLAND

Denne lørdag tegner vi med inspiration fra en nervepirrende samtidsroman, der begynder i Grønland i tresserne, hos en fattig grønlandsk familie, hvis liv ændres radikalt i mødet med et privilegeret danskerpar. ”Tabita” er udgivet i 2020, romanen er skrevet af den prisbelønnede forfatter, Iben Mondrup, som selv har levet det meste af sin barndom i Grønland. Læs interview med Iben Mondrup på Litteratursiden.dk

PRIS OG BILLETTER

Billetter købes senest 3 dage før via: visitnordsjaelland.billetexpressen.dk/

Pris pr. deltager 125 kr. inkl. materialer og guidet tur i Knud Rasmussens Hus. For alle tre gange 300 kr. Der er et max antal på 15 deltagere per gang.

Se mere på knudrasmus.dk

Har du spørgsmål, forslag eller kommentarer til Tegn en Bog, send dem på mail@etank.nu så læser og svarer Elsebeth Tank.

Back To Top