Skip to content

”Forår”, hovedværk af maleren Harald Slott-Møller genfortalt en-miniature

Maleri af Harald Slott-Møller genfortalt på et gåseæg
Maleriet “Forår” af Harald Slott-Møller genfortalt en miniature

Maleren ’Harald Slott-Møller’ 1864-1937 var en af det moderne gennembruds foregangsmænd. Samtiden så i ham et af naturalismens største, kunstneriske talenter. Over en 20årig periode gennemgik han, både malerisk og motivisk, en markant udvikling fra socialrealisme til symbolistisk inspirererede værker. Det symbolistisk inspirerede værk ”Forår” fra 1896 er et af ’Harald Slott-Møllers hovedværker.

Fugle i pilegrene på bemalet gåseæg
Fugle i pilegrænse

”Forår” viser den unge bondepige siddende i et fladt, udstrakt landskab, på kanten af en grøft, med marker og fjorde i baggrunden. Pigen har bare tæer, blomstret kjole og fin, hvid flæsebluse. Hun er omgivet af pilebuske med gæslinger, og en fugleflok med stære og andre små fugle. Jo mere man kigger på billedet, jo mere mærker man de mange forskellige, menneskelige følelser, det formidler. I min tolkning er der håb og vemod – fremtid og historie.

“Forår” indgår i Den Hirschsprungske Samling. Der kan maleriet opleves, når museerne åbner for publikum, igen.

Som det fremgår er ”Forår” afsæt for dette bemalede gåseæg. Se flere bemalede gåseæg her på siden.

 

Back To Top