Skip to content
Plakat, Jul på Annaborg 2022 - invitation
Jul på Annaborg – invitation
Tegning af romanen Efter rosinen
Efter rosinen af Louise Øhrstrøm – Maria er i dyb krise efter at have mistet sit nyfødte barn, og efter hendes mand har forladt hende. Det tager hende lang tid at komme videre, men ved at opsøge nonnerne i det lokale kloster i Maribo, får hun gradvis mere overskud. En ræv – måske Marias alter ego – optræder bogen igennem, og giver håb om lys forude

 

Tegn en fortælling i Kunsthuset Annaborg     – 3 workshops af 3 timer i december VELKOMMEN!

Når du deltager i Tegn en fortælling – workshop får du inspiration til nye tegnemotiver, hyggeligt samvær, ro i sjælen, samtaler om dagens tekster, anledning til at lave en skitse eller flere, kaffe og lidt sødt.

  • Vi lægger ud med en afstressende tegneøvelse – for at komme i gang
  • Så følger en lille tegnelektion
  • Herefter oplæsning af udvalgt tekst
  • Så skitser og samtaler om teksten
  • Mere oplæsning, flere skitser
  • Opsamling på dagen

Tid, sted og tilmelding til Tegn en fortælling

  • Torsdag den 1. december 13 – 16
  • Torsdag den 8. december 13 – 16
  • Torsdag den 15. december 13 – 16

Kunsthuset Annaborg, ved Frederiksborg Slot i Hillerød

Tilmelding til Elsebeth Tank på mail@etank.nu – Her er du også velkommen med spørgsmål, kommentarer eller gode ideer.

Pris 50 kr. Per gang, 120 kr. for alle 3 gange, på mobil pay 31315606 eller kontant ved fremmøde på dagen.

Medbring selv papir, blyanter, farveblyanter, tusser efter eget valg, tag også gerne en god ven eller naboen med.

Tegn en Fortælling på udstilling

Jul på Annaborg, er en årelang salgsudstillings-tradition Udover mange interessante og fine værker – som strik, flet, keramik, maleri og meget andet, fremstillet af et stort antal kunstnere, bidrager jeg med udvalgte tegninger og papirklip, inspireret af romaner, digte og fortællinger. Tegningerne er ikke til salg; men jeg har klippet 12 små klip, til lejligheden. De kan købes for et overskueligt beløb.

Velkommen på udstilling den 24.11 – 18.12 på Kunsthuset Annaborg, som drives af Hillerød Kunstforening

3 tegninger af 19, inspireret af Dostojevskijs "Brødrene Karamazov"
3 tegninger af 19, inspireret af Dostojevskijs “Brødrene Karamazov”
Back To Top