En skulptur – 3 hestehoveder
En skulptur – 3 hoveder
Jeg kan godt lide at tegne. Derfor brugte jeg nogle år søndagene på at tegne klassisk på Thorvaldsens Museum. Her f.eks. en tegning af en af Bertel Thorvaldsens mere monumentale skulpturer, en stejlende hest.
Hesten er opstillet i en smuk, højloftet sal med gule, ornamenterede, og hvælvede lofter.
Flere af mine klassiske tegninger har været en tur igennem min iPad og tegneprogrammet Brushes. Derefter er de trykt i små oplag og dekoreret med glimmer i passende mængder. Nogle af disse er blevet til brevkort med kuverter af høj, italiensk kvalitet. Se flere eksempler under klip og kort.