Fra hvidt til sort

Ord fra medlem af en aparte skare, der både er mere end 10 år gammel og kan finde på at klippe  gækkebreve

Frivillig hjemmekarantæne fandtes ikke som begreb for en måned siden, men nu sidder vi efterhånden allesammen hjemme og dyrker sammenhængskraft på distancen. Meget mærkeligt. Vores stærkt selvovervurderede kapacitet til, som menneskehed, at tage kontrol over klode og erobre universet har bevæget os hertil, men vores aftryk stopper ikke med det. Tænk på skybrud, tænk på regnmængder, skovbrænde, monumental ulighed, smeltende poler, tænk pandemier.

Tiden kalder på formulering af nye succeskriterier og levemåder!

Begrebet Covid 19 er også af ny dato. Det har krævet tid at tage rækkevidden af denne virus rigtigt ind. Den uventede og alarmerende virkelighed er vores nye ramme. Den reflekteres i vores væren 24/7. Selv på mine ellers fredsommelige gækkebreve har Covid-19 sat klare spor. Hvidt er blevet til sort og alternative mønstre, symboler, textstykker til gækkebrevene flyder ud af saksen og over på papiret.

Smag på ordet gækkebrev, bedaget, genkendeligt, trygt, et særligt ord for en tradition, som har fornøjet generationer siden 1600 tallet. Dengang kompleksitet ikke fandtes som begreb eller påtrængende virkelighed. Det gjorde til gengæld bylder og pest!

ENIGMA Post og telemuseet skriver, at gækkebrevenes storhedstid udspillede sig i anden halvdel af 1800-tallet, og viser eksempler på gamle dages gækkerier.

Jeg tilhører en yderst begrænset skare, der både er mere end 10 år gammel og kan finde på at klippe og sende et gækkebrev. Det gælder også i 2020, selvom vores alles livssituation, for en historisk stund, er gået i sort.